VITA

For længe siden, allerede i det første forår, voksede Slåen sammen med verden. Den flettede sig til en krans over husets dørtærskel, som en vogter af den hjemlige fred.

Den helbredte og varmede i svaghedens øjeblikke — med kraften fra syrlige, tætte bær. Den udspillede sig som et mønster på dugen og blev vidne til hver familiefest. Slåen var ubemærket, men altid nær. Usynlig — men altid mærkbar.

I dag finder den sine egne konturer — folder sig ud til en talisman, vævet af århundreders stilhed og visdom. Slåen blomstrer — og en ny Vita spirer.